360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Wed, January 13, 2010 09:021/1-2010. Restskat-rente 4,6%. Procentgodtgørelse overskydende skat 0,6% - en pæn "rentemarginal" der vil give et milliard-provenu som selv gebyrgribene i finanssektoren vil være misundelige på ... det er måske så OK endda; her er det jo fælleskassen og med glæde min skat jeg betaler. MEN det man så IKKE få lov til. Nej at danne sin årsopgørelse pr. 1/1-2010 er ikke muligt, ej heller få endeligt at vide hvad skatten vil beløbe sig til, så man kan justere via frivillig indbetaling. Det er fikumdik hr. Skatteminister.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Sun, November 15, 2009 20:35Alarm- og vagtcentralopgaverne er livsvigtige for borgerne. Der må lægges pres på justitsminister Brian Mikkelsen, så vi kan styrke det vigtige led i alarmeringskæden.
1-1-2 skal være regionernes ansvar. Ikke politiets.
Over 80 % af alle 112 opkald vedrører sundhedsfaglige problemer. I Danmark har alarmcentralen traditionelt været adskilt fra vagtcentralen. Men som borgere må vi kræve den helt logiske ændring så alarm- og vagtcentralerne besvares sundhedsfagligt - det redder liv. Sundhedsfaglig kvalitet opnås bedst under sundhedsfaglig ledelse, der sikrer entydige retningslinjer, uddannelse og kvalitetskontrol. Sådanne løsninger findes i mange europæiske lande inklusiv Norge og Sverige.
Læs mere på Flyt 1-1-2 til regionerne (Facebook)
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Mon, November 09, 2009 11:57
Med regeringen i ryggen vil en lang række regionspolitikere give borgerne mulighed for at klage endnu et sted i forhold til sundhedsvæsenet. Der tales om en slags over-ombuds-patientklagekontor. Men er det ikke bedre, hvis vi koncentrerede indsatsen om at få patientklagesystemet til at virke, frem for at knopskyde forhindringer for patienter, der er kommet i klemme i systemet.
Måske det eksisterende system skal gøres mere uvildigt og finansieres uden om systemet. Og man kan også med fordel se på, om en uvildig instans af egen drift skal kunne tage initiativ til at undersøge en konkret sag - og på den måde hjælpe regionerne til at komme "systemfejl” til livs. Men at udvide patientklagejunglen forbedrer hverken patienternes retstilling eller kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Derimod er gode resultater blandt andet opnået ved at forbedre kommunikationen og sikre en efterbehandling, hvor klager og den indklagede afdeling mødes og får talt fakta og misforståelser igennem. Det handler om at lytte og en kultur der vil forbedre, og ikke mindst få bugt med de utilsigtede hændelser. Det skal vi hellere tænke ind i systemet. Der er absolut ikke brug for endnu et bureaukratisk led med en masse papirer, regler og forordninger, som distancerer sig fra patienterne og virkeligheden i sundhedsvæsenet.
PsykiatriPosted by Kristian Kirk Mailand Thu, October 29, 2009 16:56Psykiske lidelser er en stigende årsag til, at folk får tilkendt førtidspension. Siden 2007 er halvdelen af alle nytilkendelser af førtidspension sket med baggrund i sindslidelse. Men en sindslidelse er ikke nødvendigvis kronisk. Snarere tværtimod. Udgangspunktet for langt de fleste behandlinger må være at den sindslidende skal komme sig. Helt – eller delvist.
Faktisk er andelen af førtidspensions-tilkendelser til personer med ikke-kroniske psykiske lidelser stigende. Det anslås at over 7.500 på landsplan har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk diagnose de sidste fem år. Men for en række af disse ikke-kroniske sindslidelser - herunder depression - viser diverse undersøgelser, at job og social tilknytning er afgørende for at patienten kommer sig.
Derfor er der brug for at gå nye veje i rehabiliteringen. Jeg vil arbejde for at vi i Region Hovedstaden opstiller 3 konkrete mål:
- Rehabilitering skal begynde dén dag hvor patienten første gang får kontakt til psykiatrien.
- Der skal afsættes mere personaletid til samarbejde med pårørende og netværk.
- Antallet af førtidspensions-tilkendelser givet på baggrund af ikke-kroniske psykiske lidelser skal mindskes.
Regional udviklingPosted by Kristian Kirk Mailand Mon, October 26, 2009 23:08Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at regeringen ikke prioriterer rent drikkevand højere. Oprydning efter fortidens lemfældige omgang med kemikalier kræver en langt større indsats.
Kommunerne i hovedstaden ryster på hovedet, og Regionsrådet kan ikke gøre andet end at registrere forureningerne og kun nødtørftigt afværge de allerværste forureninger. Men det er slet, slet ikke nok for at sikre rent drikkevand. I områder med klare drikkevandsinteresser bliver oprensningsindsatsen sat på stand-by. Der er i Region Hovedstaden ikke resurser nok til opgaven.
Regionen skal til Depotrådet indberette om indsatsen på jordforureningsområdet. Forud skal offentligheden, herunder kommunerne orienteres om den konkrete indsats. Ti kommuner (og Københavns Energi) er kommet med kommentarer, der taler for en bedre indsats, her lidt udpluk:
Herlev Kommune: ”stærkt kritisabelt og uacceptabelt”
Helsingør Kommune: ”potentiel trussel"
Furesø Kommune: ”er det vigtigt, at der ikke sker en yderligere forurening af grundvandsmagasinet”
Brøndby Kommune: ”skal drikkevandet hentes andre steder på Sjælland”
Københavns Energi: ”der kan anvendes avanceret vandbehandling for at rense det grundvand, som regionen ikke har prioriteret at redde.”
Vi må have regering og miljøministeren i tale. Eller er det bare sådan, at ingen vil tage ansvar for at vi i fremover – og her taler vi om den nære fremtid - har rent drikkevand. Jeg mener indsatsen i hovedstaden mindst bør fordobles. Og jeg vil stærkt opfordre til at kommuner og region i fællesskab sætter oprydningsindsatsen højt på dagsordenen over for regeringen.
________
Fakta:
Der er ca. 5000 grunde registreret som forurenede eller mulig forurenede i Region Hovedstaden. Hvert år bliver ca. 10-20 grunde oprenset af Region Hovedstaden.
Der er ca. 100 forureninger, som bliver overvåget af regionen. Indsatsens omfang fastsættes af regeringen.
Regional udviklingPosted by Kristian Kirk Mailand Tue, October 13, 2009 21:48Et permanent og stærkt udvalg for hovedstadens udvikling er påkrævet.
Det står stille. Sidste års rapport fra Arbejdsmarkedskommission er lagt på hylden. Det er seneste vækst-initativ fra regeringen. Samtidig står landet med 5 regioner, der oprindeligt var tiltænkt til at skabe erhvervsudvikling med afsæt i regionernes egne styrker.
Jeg synes, at regeringen burde se på grundlaget for regionernes arbejde med vækst og beskæftigelse. De regionale vækstfora er utilstrækkelige og formår knapt at gøre en forskel. Regeringen burde interessere sig langt mere for sin hovedstad. Hvis vi skabe en dynamisk metropolregion på europæisk niveau, skal der meget mere fokus til. 100 job i hovedstaden skaber 20 jobs i resten af landet. En ambitiøs udvikling i hovedstaden vil kunne løfte landet ud af krisen.
Alt det som går på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden og driver den fælles udvikling - uddannelse, infrastruktur, bosætning, styrket integrationen, både kulturelt og på arbejdsmarkedet - kræver fælles løsninger.
Regionerne er født med en svag udvalgsstruktur, baseret på midlertidige udvalg. Det er en fejl. For der er brug for et vedholdende og solidt arbejde for hovedstadens udvikling. Vi skal have et permanent og stærkt udvalg for hovedstadens udvikling, og kræve at det politiske råderum for regionen modsvarer dynamikken i Europas førende metropoler.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Mon, October 12, 2009 22:49Så er den radikale valgkamp i Region Hovedstaden for alvor skudt i gang. Vi har valgt en kort overskrift, der sammenfatter vores ambitioner: Mere sundhed - mindre papir.
Målet er at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsnet, styrke psykiatrien og skabe bedre arbejdsbetingelser for vores sundhedspersonale. Alt sammen til glæde for patienter og pårørende.
Godt valg!
BornholmPosted by Kristian Kirk Mailand Fri, September 18, 2009 15:37Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Professionshøjskolen UCC vil fusionere med virkning fra nytår.
For at sikre et fortsat højt fagligt niveau og leve op til blandt andet Undervisningsministeriets akkreditteringskrav i uddannelserne, er Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Professionshøjskolen UCC blevet enige om at fusionere. På møder her i september har bestyrelserne tiltrådt et sammenlægningsgrundlag og fusionsbestræbelserne er dermed en realitet.
Det glæder mig meget, at Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole har valgt denne vej for at sikre forankring og kvalitet som ’leverandør’ til Region Hovedstaden og dets kommuner. Alternativet ville kunne betyde, at vi måtte nøjes med andenrangs sundhedsuddannelser på Bornholm.
UCC er i forvejen på Bornholm i kraft af pædagog- og læreruddannelserne. Her har professionshøjskolen vist, at det bornholmske engagement er stort, og at de særlige forhold som gør sig gældende på øen, tages seriøst.
Fusionen ser jeg som endnu et skridt fremad, så Bornholm sættes i naturlig dynamik med hovedstaden. Og jeg tror vi vil glædes over, at UCCs samlede aktiviteter på Bornholm kan være det, der sikrer bedre faciliteter for de videregående uddannelser på Bornholm.
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Fri, September 11, 2009 09:27Miljø- og handicapområdet væk fra kommunerne
Det er tid til at styrke det regionale demokrati. Regionerne er vigtige. Og kan bruges til meget mere. Blandt andet er det regionerne, der kan sikre en bedre og mere kvalificeret drift af de offentlige opgaver på miljø- og handicapområdet. Kompetencerne udhules i mange handicap-tilbud efter de er overgået til kommunerne. Og på miljøområdet mangler armslængdeprincip, og mange kommuner melder klart ud, at de ikke kan løfte miljøansvaret. Vi må kræve, at regionerne får et centralt ansvar for miljø- og handicapområdet.
Frihed til at udvikle det regionale demokrati
Regionerne bør også have større frihed til at organisere det politiske arbejde. Og jeg ser gerne, at regionerne får et direkte ansvar overfor vælgerne ved politisk forhandling af skatteopkrævning til sundhedsydelser.
Vækst og beskæftigelse
EU's globaliseringsstrategi, også kaldet Lissabon-strategien, går ud på, at medlemslandene gennem initiativer og investeringer i uddannelse, forskning og innovation, skal skabe verdens mest dynamiske område. Det er regionerne – i fællesskab, og på tværs af landegrænser (f.eks. Region Skåne/Hovedstanden), der kan sætte en stærk dagsorden og gøre Lissabon-strategien mulig. Derfor mener jeg, at mindst et medansvar bør ligge i regionerne for alle de myndighedsopgaver, der er relateret til vækst- og beskæftigelsesindsatsen.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Fri, July 24, 2009 14:11Venstres kandidat til Regionsformand, Bent Larsen, forsøger i Jyllandsposten d. 21/7 at bagatellisere skattefordelen i de private sundhedsforsikringer.
Tidligere var det således: Hvis en virksomhed betalte for en medarbejders hospitalsbehandling, blev den ansatte beskattet af værdien af behandlingen. Ligesom beskatning af andre personalegoder.
Men regeringen har ændret dette for at skabe et større privat sundhedsmarked, så efter 2001 bliver ansatte ikke beskattet af sundhedsforsikringerne. Sundhedsforsikringer blev dermed en ubeskattet værdi, en ubeskattet løndel.
Arbejder du ikke på en virksomhed med sundhedsforsikring, har du ikke denne skattefordel. Er du ledig, studerende eller pensionist, har du ingen fordel af ordningen. Hverken skattemæssigt eller sundhedsmæssigt.
Man kan så diskutere til evighed om noget er skattefinansieret, når SKATs mindreprovenue dækkes af alle skatteydere. Det korte af det lange er, at ordningen har skabt mere ulighed i sundhed, ikke mindre.
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Thu, July 23, 2009 23:22I mandags skete det igen. Det blev ikke forsidestof. Dertil slap den 5-årige pige fra Næstved for billigt. 'Kun' begge knogler i armen blev knust!!!!
- Anbefal dette link til dine venner (især dem med hund)
http://www.kamphunde.info
Se også
http://mailand.deradikale.dk/#post52
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Thu, July 16, 2009 21:34En enkel makron lukker munden på Messerschmidt, som snakker en masse shit. Tak til 11-årig rapper for ramme plet: Messerschmidt er ikke i stand til at tænke kritisk. Når han som magthaver sætter idiotiske selv-hellige hensyn over fornuften, så skaber han et afstumpet samfund, der bryder med de mest elementære frihedsrettigheder. Messerschmidt går til angreb på en 11-årigs genre-bevidsthed og kreative brug af sin ytringsfrihed. Slap af mand!
http://politiken.dk/kultur/article752681.ece
// Så viser det sig, at teksten som den 11-årige fremførte er med ført pen af en måske knap så erfaren musikpædagog. At vi ved det her efterfølgende, ændrer ikke pointen omkring Messerschmidts reaktion.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Mon, June 08, 2009 14:50Efter nogen debat vedtog vi i Regionsrådet stop for brug af eksterne vikarer. Det ser ud til at strategien har båret frugt. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Dorthe Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, bekræfter dette. Det forlyder, at vi får flere og flere ansøgninger fra sundhedspersonale, der vil tilbage til det offentlige.
Der er dog ingen grund til stoppe dér. For til trods for at vikarstrategien (stop for eksterne vikarer, etablering af interne vikarkorps) altså virker, står vi stadig med en samlet mangel på sundhedspersonale. En mangel som må forventes, at blive større og større de næste 10 år med mindre vi nytænker arbejdsgange og faggrænser. Samtidig skal der arbejdes målrettet mod at skabe mere tillid. Det handler om arbejdsglæde gennem samvirke og medansvar. Præcis som vikar-strategien er udtryk for.
Næste tiltag kunne være en særlig uddannelse til operationstekniker. Det er i hvert fald en mulighed, der skal afprøves. Derfor ser Det Radikale Venstre i Region Hovedstaden - som pilotprojekt - gerne en særlig erhvervsuddannelse som operationstekniker. Uddannelsen kunne etableres som et to-årigt praksisnært forløb, med f.eks. 42 uger på hospitalet og 10 uger om året på skolen. Eleverne tænker vi ansættes på hospitalerne ved start på uddannelsen og modtager elevløn under hele forløbet.
Man kunne evt. give merit til andre grupper af ansatte med erfaringer fra pleje- og omsorgssektoren (f.eks. portører), så uddannelsesforløbet forkortes – og dermed skaber plads til nyansættelser i de meget kortuddannede grupper. Jeg vil antage, at en sådan uddannelse kunne være en attraktiv tilgang for at få flere mænd blandt det kortere uddannede sundhedspersonale.
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Tue, June 02, 2009 16:08Derfor stemmer jeg blankt ved folkeafstemningen om Tronfølgerloven:
Fordi ligestilling mellem prinser og prinsesser ikke har noget med ligestilling i et demokrati at gøre. I øvrigt er afstemnings-spørgsmålet ikke aktuelt - og vil i forhold til indsættelse af en kvinde som regent først blive reelt om 75-80 år.
Jeg oplever, at Folkeafstemningen er et parade-valg, der nægter borgerne, at tage stilling til de virkelige udfordringer i Grundloven.
Jeg vil gerne være med til, at vi får skrevet Kongehuset ud af Grundloven, uden dermed at fratage Kongehuset dets historiske placering og historiske privilegier. Det er noget af det som afstemningen egentlig burde handle om. Og om sikring af folkets rettigheder. Og om demokratiets vilkår.
Til det hører, at egentlig er det vel også mest fair, at det er Kongehuset selv som ordner sine egne (historiske) roller og forholder sig til ligestilling inden for den almindelige lovgivning. Det tror jeg faktisk fremtidens Kongehus ønsker. Altså borgerrettigheder og frihed.
BornholmPosted by Kristian Kirk Mailand Fri, May 15, 2009 17:57Der hersker lidt forvirring omkring det investeringsbehov som nyligt er blevet fremlagt i Region Hovedstaden, og sammenhængen med den allerede vedtagne hospitalsplan, og den politiske aftale om de første 15 mia.
Der er grund til at slå fast: Der vil blive investeret i Bornholms Hospital – som forudsat i Hospitalsplanen.
Investeringen på Bornholms Hospital (ca. 300 mio.) ligger inden for den vedtagne Hospitalsplan – og udgiften påtænkes afholdt inden for Region Hovedstadens eksisterende budget over en årrække. Det fremgår blandt andet af sagsgangen omkring udmøntningen af de første mia af den afsatte investeringsramme for hospitalsbyggeri.
Opgraderingen af Bornholms Hospital har sålede ingen direkte forbindelse med de behov for investeringer som rækker ud over den vedtagne hospitalsplan (fremlagt i en samlet generalplan for regionens hospitaler), og som påpeget af en række kritikere, hvor en del af de midler der skal anvendes for at gennemføre de enkelte hospitalers byggeplaner, er afhængige af regeringens afsatte økonomiske rammer.
Her CITAT FRA EKSPERTPANELETS anbefalinger som er tilsluttet af regeringen
”For så vidt angår Bornholms Hospital finder panelet, at en om- og udbygning er hensigtsmæssig, idet hospitalet grundet de særlige geografiske forhold fortsat skal have en akutfunktion. ”
og
"Projektet vurderes af en størrelsesorden, som kan håndteres uden særlig statslig involvering. "
Der er således bred enighed om hvor pengene skal komme fra. Og at en om og udbygning af Bornholms Hospital er hensigtmæssig.
Hvad nu hvis?
Hospitalsplanen er politisk vedtaget. Den kan politisk ændres. Men kun hvis ALLE forligspartierne ønsker det. Eller hvis et flertal uden om forligspartierne – efter et valg – ønsker det. Venstre er ikke med i forliget omkring hospitalsplanen. De øvrige partier er. Meget kan ske i politik. Men man må betragte det som hypotetisk, at Regionsrådet – også efter et valg, vil gå imod 1) det politisk vedtagne 2) ekspertpanelets anbefalinger 3) princippet om ligebehandling af regionens borgere.
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Wed, April 15, 2009 14:23Og der ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der ikke lider under gylledumpningen.
"Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik" sagde Fogh på Venstres landsmøde i 2003.
"Det er svært at konstatere om fugle, fisk og frøer har fået det dårligere, når man ikke ser efter. Tidligere var der et fint samspil mellem amterne og staten om overvågningen af naturen. Det fik man ødelagt med nedskæringerne og med kommunalreformen, hvor man splittede ekspertisen ad, nedsatte overvågningen og overlod et ansvar til kommunerne, der ikke var parate til det ansvar"
Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening v. præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Og jeg er helt enig. Kommunerne kan ikke løfte opgaven. Armslængdeprincip og ekspertise er helt afgørende. Og det har kommunerne ikke.
Kommunalreformen bør justeres. Frøer, fugle og fisk vil have mere region.
360 politiskePosted by Kristian Kirk Mailand Fri, April 03, 2009 22:2179 procent af danskerne er i mod krige uden FN mandat. Kan de samme anbefale en Nato-chef som går i krig uden FN-mandat? Jeg kan ikke.
Det synes jeg, der er behov for at markere. Mon FN er glad for en Nato-chef, der har ført ulovlig krig? Kort sagt: Jeg mener ikke vi danskere bør og kan bakke op om Fogh som Nato-chef.
Og det bør siges højt. Også selvom Fogh som Nato-chef har den positive bivirkning, at han ikke længere kan være statsminister i DK.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Tue, March 03, 2009 22:57VKO bruger masser af mia. på en underfinansieret skattereform. Det er ikke fremtiden, det gavner.
Imens har borgerne i Region Hovedstaden forventning om 4 væsentligt forbedrede akuthospitaler - præcis som de folkevalgte i Regionsrådet er nået frem til i den vedtagne hospitalsplan. Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og Hillerød. Forbedrede akutmodtagelser på de fire områdehospitaler, og en samling af specialer, der giver et bedre "flow", kræver opdaterede hospitalsbygninger. Vi vil investere i fremtidens sundhedsvæsen.
Regeringen har sagt OK til Herlev Hospital og OK til Hvidovre Hospital. Men nej til Bispebjerg og Hillerød. Er det er ikke alle regionens borgere, der har krav på forbedringer? Eller er det på den måde bestemt, at Bispebjerg og Hillerød skal lukkes? Regionerne SKAL have ansvar og frihed til at forvalte opgaverne.
Et sundhedsvæsen i verdensklasse kommer ikke af sig selv. Og jo slet ikke ved, at regionerne skal spare 50 mia for at få lov til at bruge 30 mia. For det er jo sådan man må forstå, at statsministeren i valgkampen i november 2007 lavede sit regnestykke, da han lovede 80 mia. kr. til udbygning af det danske sundhedsvæsen.
Regional udviklingPosted by Kristian Kirk Mailand Wed, February 18, 2009 20:38EN BLÆKSPRUTTE MED 6½ OPSVULMEDE ARME
I over 60 år har det været forestillingen om industrisamfundets storby, der har formet de konkrete politiske og planlægningsmæssige tiltag i Hovedstaden. Fingerplanen fra 1947 udgør for fagfolk, embedsmænd og politikere et klart billede af hvad det drejer sig om, nemlig at skabe en åben by, med balance mellem byfingre og grønne områder/kiler.
De centrale dele af byen er derfor blevet opfattet som endeligt anvendte og bebyggede. Der var ikke mere, der skulle gøres her! Med diverse havneudviklingsprojekter, ideen om en Metropolzone, og ikke mindst Ørestaden, er den industrielle tanke om fingre- eller forstads-urbanitet dog i bevægelse.
Samtidig får bæredygtighed et mere og mere fremtrædende fokus. Ikke mindst i forhold til de trafikale udfordringer. Fingerplanens fader, Peter Bredsdorff, kunne nok næppe helt forudse den enorme trafikmængde, som planens gennemførelse har medført – eller sagt mere positivt: har gjort mulig.
I lyset af ønsket om bæredygtighed, bliver behovet for mere metropol-urbanitet kraftigere og kraftigere. Bæredygtighed er således lig med fortætning af byen. Men også en udfordring; for hvornår betyder fortætning en forringelse af livet i byen, og hvornår forringes livskvaliteten, fordi de nødvendige rekreative områder og anlæg begrænses eller flyttes længere ud i regionen. (Billig-boligprojektet i Kløvermarken er et eksempel på denne kamp).
TRAFIKAL BÆREDYGTIGHED
Roadpricing. Intelligente trafiksystemer. Bompenge. Havnetunnel. Trafik-fingrene gøres færdige. Flere motorveje. Forbindelsesveje. Miljøzoner. Og så videre. Meget rigtigt godt. Meget rigtigt skidt. Udbygning af det kollektive trafiksystem, et alternativ til “Røret” mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station, nye linieføringer mellem Hellerup og Hillerød og letbanen i Ring 3. Helt sikkert rigtigt godt. Men disse, både de gode og de knap så gode ideer, er og bliver symptomafhjælpning på industrisamfundets storby.
EN MULIGHED?
Med mindre vi vil acceptere voksende miljøproblemer, og spild af tid og milliarder i trafikkøer, bør strømmen af trafik seriøst forsøgt vendt, så der også køres ud ad fingrene om morgenen (og tilbage om aftenen). Dette vil være den mindst omkostningstunge løsning, da de meget store udgifter til at anlæg af veje dermed mindskes. Men det kan kun lade sig gøre, hvis der sluges kameler i den traditionelle planlægning – f.eks. et stop for erhvervsområder inden for Ring 3. I stedet bør der etableres nye erhvervsområder langs regional og letbaner. Og kun dér. De gamle erhvervsområder i København kan udfases og omlægges til boligområder (uden kontorer, der står lysende tomme fra kl. 17.) Yderligere trafik fra boligområder i byen rettes på den måde ud ad, og rundt i de ydre ringe.
Men hov! Dette vil da ikke kunne ske uden et, ikke voldsomt, men dog et vist pres på nogle af de grønne områder/kiler. Og dermed står vi med en knude, der ikke er lige til at få bundet op. For vi vil da alle sikre, og sørge for tilgængelighed til de grønne områder/kiler i Fingerplanen?
Hvis man er polemisk anlagt, kan man sagtens konstatere, at der hos mange arkitekter, politikere, og planlæggere savnes en forståelse af Hovedstaden som en levende identitet med mange forskellige dele og balancer. Balancer hvor spørgmål såsom: Er nogle af de grønne områder/kiler en hæmsko for effektiv kollektiv transport? Står Fingerplanen i vejen for en afhjælpning af miljø-udfordringerne? er yderst relevante at stille.
Og når arkitekter, politikere, og planlæggere endelig forsøger, at finde den nødvendige forståelse for de mange balancer griber man tilbage efter en megastruktur, og prøver at finder på den måde en ny gennemgribende orden. Et billede, en metafor …
MERE RUND
Fingerplanen bør udfordres. Det er blevet til en over 60 år gammel blæksprutte med 6½ opsvulmede arme. Der skal skabes en ny orden, ja, nogle nye billeder, der ”giver hånd til Fingerplanen”, men som i højere grad håndtere Metropolens trafikale udfordringer.
Jeg tror, at vi skal have Øresundsperspektivet med. Både metaforisk og faktisk er Øresund en åre til fællesskabet og omverdenen. I stedet for at holde fast i det lineære, skal vi gøre Hovedstaden mere rund. Letbanen i Ring 3 er et godt lille skridt i den retning, og en Regionaltogsring i Ring 5 - som vi passende kunne kalde Øresundsringen for at understrege fællesskabet og udsynet - vil være det store skridt, som trafikalt set vil gøre en bæredygtig metropol-urbanitet mulig. På begge sider af sundet.
Sundhed/Region H.Posted by Kristian Kirk Mailand Mon, January 26, 2009 22:57Blod, sekret og støv på operationsstuerne, uhumske toiletter og snavs på gulvet i opholdsrum. Vi har nu fået forelagt detaljerne om den ringe rengøringsstandard på regionens hospitaler. Og resultatet fra Dansk Standard er ikke opmuntrende læsning.
I mindre end en tredjedel (29,3%) af de undersøgte rum (365) var rengøringen i orden!
De reneste hospitaler er dem, som ikke har udliciteret opgaven. Men også her, f.eks. på Glostrup hopital, står det grelt til - ikke engang halvdelen af de undersøgte rum kan godkendes efter Dansk Standards rengørings- og infektionshygiejnekrav.
Vi har i Regionsrådet allerede krævet, at der skal ske en væsentlig forbedring. Der peges hos Dansk Standard blandt andet på behovet for bedre uddannelse, og at der sker "blind" rengøring hvor der i nogle tilfælde gøres rent i lokaler, som er rene i forvejen - fordi det står skemaet.
Jeg synes dog også, at detaljerne, som vi nu får fremlagt, synliggør behovet for to væsentlige overvejelser. For det første må man spørge om vi bruger tilstrækkeligt med resurser på området. Altså om der er det nødvendige antal rengøringspersonaler - og det uanset om der gøres rent i eget eller udliciteret regi?
For det andet må man spørge om undersøgelsen rent faktisk dokumenterer, at det er sundere at have eget rengøringspersonale? I hvert fald med de udliciteringskrav og -metoder vi bruger dag.
Jeg mødte sidste år direktøren for Queens Hospital Center (i New York) Antonio Martin, og spurgte til hans amerikanske holdning til eksterne rengøringsfirmaer. Hans svar faldt direkte og med megen overbevisning: Han kunne ikke drømme om det, da rengøringspersonalet så ikke ville blive talt til som "one of us" og dermed heller ikke føle et ansvar for at være et "important link in the chain that provide high quality health services".
I Skotland har man stoppet udlicitering af rengøring på hospitalerne. Det skete sidste år, hvor dødsfald som følge af hospitalsinfektioner med multiresistente bakterier kunne tælles i hundreder. Man må jo bemærke at hospitalsrengøring ikke er at sammenligne med anden rengøring. Selv det super Ajax-skinnede kan være urent og usundt - mikrobiologisk set.
Hvordan får vi ejerskab og medansvar ind i rengøringen? Hvordan bliver rengøringen igen et naturligt led i hospitalernes værdikæde og kvalitetssikring? Måske vi ville have bedre mulighed for hurtigt at rette op, hvis det er hospitalerne selv, der står for rengøring og god hygiejne. Og mon ikke også, at det giver mere ejerskab og kollegialt medansvar, at stille krav indadtil i organisation fremfor at stille krav udadtil; til et eksternt firma og dets mere eller mindre fornuftige tjeck-skemaer.
